Hyperthyrodisme er den kliniske tilstand, hvorved skjoldbruskkirtlen producerer for meget thyroidea hormon, og sygdommen er hos kvinder i fødedygtig alder oftest autoimmunt betinget. Det er veletableret, at hyperthyroidisme, som led i Graves’ sygdom, skal behandles under graviditet for at forebygge maternelle og føtale komplikationer, og den anbefalede behandling er antithyroid medicin (1).
Antithyroid medicin har været anvendt i klinisk praksis siden 1940’erne, og de tilgængelige præparater omfatter Methimazol (MMI), dets prodrug Carbimazol (CMZ), samt Propylthiouracil (PTU). Bivirkninger ved brug af antithyroid medicin er kendt. Hyppigst er de mindre alvorlige hudreaktioner, mens de alvorligere bivirkninger som agranulocytose og leversvigt er sjældne. Hos ikke-gravide er MMI førstevalgsbehandling grundet en bedre farmakokinetisk profil og mindre alvorlige bivirkninger. Ved brug af antithyroid medicin hos gravide er der imidlertid supplerende overvejelser herunder risikoen for teratogene bivirkninger.
Det här är ett utplock av en intressant artikel från KBN – Nr. 4 – vol. 32 – 2020.