Spontan atraumatisk subaraknoidalblødning (SAH) er en sjælden, men potentielt livstruende blødning, der oftest skyldes et bristet cerebralt aneurisme. Incidensen i Danmark er 500 tilfælde årligt1. Det primære symptom er hovedpine, der ofte kan beskrives som en akut indsættende voldsom hovedpine. Der kan også ses bevidsthedssvækkelse, fokale neurologiske udfald, kvalme, lysfølsomhed og nakkestivhed (1,2). Da hovedpine kun sjældent skyldes SAH, og da øvrige symptomer kan variere mellem patienter, er diagnostikken baseret på, at der ved mindste kliniske mistanke udføres akut CT af cerebrum (CTC) uden kontrast. Hvis CTC ikke finder blødning, udføres der derefter CT-angiografi for at identificere blødningskilden. Hvis CTC ikke kan identificere en blødning, foretages der lumbalpunktur med udhentning af cerebrospinalvæske. Cerebrospinalvæsken undersøges derefter for tegn på blødning. På mange klinisk biokemiske afdelinger i Danmark anvender man til dette formål spektrofotometrisk analyse af cerebrospinalvæsken. Anvendelsen af denne analyse er beskrevet i UK guidelines (3) og baserer sig på bestemmelse af oxyhæmoglobin og bilirubin (4). Ved blødning ind i subaraknoidalrummet vil hæmoglobin over tid nedbrydes til bilirubin af makrofager i plexus choroideus og araknoidalmembranen, hvorfor lumbalpunktur med henblik på påvisning af bilirubin ikke skal foretages før 12 timer efter ictus (3). Tilstedeværelsen af bilirubin giver cerebrospinalvæsken en gullig farve, hvilket også omtales som xantokromi (fra græsk: gulfarvning). I et nyligt publiceret studie i Scandinavian Journal of Clinical Laboratory Investigation (SJCLI) (5) vurderes metodens sensitivitet og specificitet samt værdien ved den kliniske applikation. Denne artikel er en kort sammenfatning af ovennævnte artikel (5) samt et oplæg til diskussion af fremtidig klinisk biokemisk diagnostik af atraumatisk SAH.
Det här är ett utplock av en intressant artikel från KBN – Nr. 1 – vol. 33 – 2021.